velkommen

Detox citron

Hvorfor bruge citron til detox

Det kan simpelthen ikke være lettere
– og det er et af de mest effektive kostråd, der virkelig booster sundhed og velvære:

Citron og vand – vel at mærke frisk, helst økologisk citron.
Du tager saften fra en halv eller hel citron (alt efter smag, og størrelsen på glasset/koppen), og også gerne frugtkødet, og presser det ud i et glas koldt vand, eller en kop varmt vand. Det slukker tørsten og giver masser af gode vitaminer, og booster din energi på en god, naturlig måde.

Her følger seks gode grunde til at starte dagen med citron og vand:

1. Når vi vågner, har kroppen brug for at blive hydreret, vores celler har brug for vand. I nogle kulturer starter man simpelthen dagen med at drikke kogt vand – ved at tilføje naturlig citronsaft får du nogle
ekstra fordele oveni denne gode skik.

2. Den sure citronsaft stimulerer leveren, som er vores krops rensningsanlæg og en vigtig del af vores fordøjelsessystem – altså kommer du godt fra start med afgiftning, detox, som det første, før din krop skal i gang med din morgenmad og hvad dernæst følger, og du får din lever godt i gear til at tackle dagens udfordringer.

3. Selvom citron smager surt er dens funktion i kroppen basedannende, noget vi har god brug for for at balancere vores syre-base balance (et stort og vældig interessant og relevant emne, der ikke er plads til at komme ind på her – men det er i denne sammenhæng, at man kan forstå udsagn, der mener, at citron sågar beskytter mod kræft).

4. Citronsaft indeholder masser af gode ting til kroppen, ikke bare C-vitamin, men også calcium, magnesium og potassium. Potassium er f.eks. vigtig for nervesystemet (depression kan ofte sættes i forbindelse med lavt indhold af potassium i blodet).

5. Vand med citron er godt for vores led, og reducerer smerter i muskler og led. Det hjælper mod infektioner i slimhinderne (forkølelse, halsbetændelse, blærebetændelse), og det er godt for vores hud, i og med, at det hjælper vores celler til at holde sig friske og unge.

6. Derudover er vand med citron er fremragende til at understøtte vægttab: Citron indeholder pektinfibre, som mindre vores sultfornemmelser, og det er påvist, at en generel mere basisk diæt (her er vi igen inde på emnet om syre-base balancen i kosten) hjælper med til hurtigere vægttab. Ikke bare om morgenen kan vand med citron være en boost start på dagen, også som erstatning for kaffe eller en snack, er det vældig effektivt.

Du kan selv google dig til flere artikler om hvordan og hvorfor citronvand virker som detox.

Rigtig god fornøjelse!
Hvis du vil vide mere om detox eller kostvejledning, kan du læse mere om vores kostvejleder, Inger Planch Larsen, her, eller bestille tid her.