velkommen

Degeneration af diskus

Degeneration af diskus

Disci (diskus i flertal) er runde, elastiske bruskskiver, der ligger mellem ryghvirvlerne. De har en stødabsorberende funktion og øger bevægeligheden af ryggen. Med alderen bliver disse disci mindre elastiske og aftager i tykkelse, således at ryghvirvlerne bliver mere belastede. Har man belastet sin ryg i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, vil degenerationen komme tidligere.

Når en discus, altså en af de bruskskiver, der ligger mellem vores ryghvirvler, bliver smallere p.gr.a. slid og degeneration, kan ryghvirvlerne komme til at skurre mod hinanden eller trykke på omkringliggende nerver. En anden årsag til smerter kan være, at der er opstået revner i yderkanten af diskus (bruskskiven). Også dette kan mærkes og give smerter og evt. føre til nedsat bevægelighed.

Forandringer i disci kan ses på røntgenbilleder hos halvdelen af alle 50-årige og hos alle 80-årige og er derfor resultatet af en naturlig aldringsproces. Diskusdegeneration er en hyppig årsag til lændesmerter (lumbago) og nakkeproblemer.

Langt de fleste mennesker får discusdegeneration under alle omstændigheder: Cirka hver fjerde 20-årig har det allerede, og halvdelen af alle 30-årige har det. Det er arv, der bestemmer, om man får det tidligt eller sent, og i hvor svær grad, det udvikler sig.

Diskusdegeneration blot én af mange årsager til rygsmerter, og der kan ikke sættes tal på, hvor ofte lige netop dét er årsagen til rygsmerten. Smerter, der opstår på grund af diskusdegeneration sidder oftest i lænden, men kan godt stråle ned i enten det ene ben eller begge ben.

Behandling og udsigt til bedring

I Solar Plexus behandler vi diskusdegeneration på den måde, at vi arbejder på at fjerne smerte fra området. Det er ikke svært ved hjælp af fysisk manipulation at skabe plads til, at diskus kan få plads til at forstørre sig igen; men det kræver megen øvelse og også en meget præcis behandling. Derfor, hvis du kommer med en diskusdegeneration til os, er det vigtigt, at du gør det klart overfor receptionisten, når du booker din tid, at det er det, du vil have afhjulpet, så vi kan finde den rette behandler til dig.

Først og fremmest skal det fastlægges, hvor diskusdegeneration befinder sig i din rygsøjle. De fleste vil ligge i lændeområdet. Som regel har du fået diagnosen via scanning eller test hos en fysioterapeut, inden du kommer til behandling hos Solar Plexus . Hvis ikke, har vi fysioterapeuter, der kan hjælpe med at få det diagnostiseret eller henvise dig til scanning via din læge.

Diskus har ingen blodforsyningskar og må ernære sig af forbipasserende væske. Det er bevægelse, der får væsken til at flyde og dermed komme forbi diskus. Derfor er det vigtigt, at bevægeligheden i leddet vender tilbage, og du får plads mellem dine hvivler til, at disken kan gøre sig større igen. Pladsen skabes ved træning af både styrke og bevægelighed samt med manuel behandling med tryk og stræk.

Behandlingsresultatet vil variere alt efter, hvor meget disken er blevet slidt ned. Det vigtigste er, at du ikke siger, ”nå, så er det nok for sent for mig… min disk er nok slidt ned”; for det er aldrig for sent! Du vil altid kunne gøre en forskel, og du vil om ikke andet kunne stoppe degenerationshastigheden.

Råd og vejledning

Hvis du kan genkende dette symptom, kan du følge vores øvelsesinstruktion over en kort periode på egen hånd. Forsvinder smerterne og ubehaget ikke, skal du søge behandling og instruktion i øvelserne hos en professionel behandler eller evt. gå til egen læge for at få udredt dit symptom. Du er også velkommen til at benytte dig af vores gratis konsultation. Her vil en erfaren behandler stå til rådighed for dine spørgsmål på udvalgte tider i løbet af ugen. Du kan skrive en mail til gratiskonsultation@solplex.dk eller ringe 33150066.

Øvelser ved diskusdegeneration

Bevægelighedstræning og styrke

Stå på gulvet med en hoftebreddes afstand mellem benene. Lad armene hænge lige ned ad siden. Bevæg din ene arm nedad langs siden af benet, samtidigt med at du bøjer overkroppen til siden. Vær påpasselig med at du ikke løfter den modsatte fod op fra jorden eller bevæger hoften fremad. Når du ikke kan bøje dig mere til siden, retter du dig op igen og gentager øvelsen til modsatte side.

Liggende bækkenløft

Lig på ryggen med bøjede knæ. Klem balderne sammen og løft bækkenet og den nederste del af ryggen op fra underlaget. Hold i 3-5 sek. Øvelsen udføres i en rullebevægelse.

Udføres evt. med vægt på bækkenet (start evt. med en 2 liters danskvand :))

Gør jeg øvelsen rigtigt?

Få personlig instruktion i øvelser, som præcist adresserer dine behov, ved at booke en tid hos en behandler, som har erfaring i at instruere i øvelserne. Her kan du også få flere øvelser som støtter om lige netop dine udfordringer med holdning m.m., og øvelserne kan gives med video og tekstinstruktion både på email og din smartphone. Det kræver dog, at du ringer og booker en tid, så behandleren har tid til at undersøge dig og sætte et godt program sammen til dig.

Ring for nærmere info på tlf. 33150066.

Klik her for anbefalede behandlere

Book online eller ring til 33 15 00 66

Se vores priser her