velkommen

Iskiasnerven

Iskiasnerven

Iskiassmerter er karakteriseret ved, at smerten starter fra hoften/ballen og følger nervens forløb ned bag på benet.

I rigtig svære tilfælde kan smerterne føles helt ned mellem første og anden tå, og der kan være en oplevelse af, at kræfterne i benet forsvinder.

Behandling og udsigt til bedring?

Hovedsynderen er som regel en lille muskel kaldet piriformis. Hos nogen mennesker løber iskiasnerven igennem denne muskel. Hvis musklen bliver stram og spændt, kan den klemme så meget på iskiasnerven, at der opstår de førnævnte symptomer, som kan være virkelig invaliderende.

Heldigvis har vi rigtig gode erfaringer med behandling af iskiassmerter, og en kombination af massage og øvelser vil ofte hjælpe relativt hurtigt. Zoneterapi og akupunktur kan også have en positiv effekt. Ofte skal der kun en til to behandlinger til for at løsne op for afklemningen af iskiasnerven. I løbet af behandlingen vil vi ofte også tale om en mulig ændring i kropsholdningen for at opnå en vedvarende forbedring.

Råd og vejledning

Hvis du kan genkende dette symptom, kan du følge vores øvelsesinstruktion over en kort periode på egen hånd. Forsvinder smerterne og ubehaget ikke, skal du søge behandling og instruktion i øvelserne hos en professionel behandler eller evt. gå til egen læge for at få udredt dit symptom. Du er også velkommen til at benytte dig af vores gratis konsultation. Her vil en erfaren behandler stå til rådighed for dine spørgsmål på udvalgte tider i løbet af ugen. Du kan skrive en mail til gratiskonsultation@solplex.dk eller ringe 33150066.

Øvelser

Udspænding af sædemuskulatur.

Formål: Udspænding af piriformismusklen, som klemmer på iskiasnerven.

Udgangsstilling: Lig på ryggen med bøjede knæ så fodsålerne hviler på gulvet.

Øvelse: Aktivér muskelkorsettet. Lig med naturligt svaj i lænden. Placér det ene ben over det andet og træk knæet diagonalt mod modsatte skulder. Hold strækket ca. 30 sekunder.

Det må godt være stramt og ømt, men stop hvis du mærker smerte.

Gør jeg øvelsen rigtigt?

Få personlig instruktion i øvelser, som præcist adresserer dine behov ved at booke en tid hos en behandler, som har erfaring i at instruere i øvelserne. Her kan du også få flere øvelser som støtter om lige netop dine udfordringer med holdning m.m., og øvelserne kan gives med video og tekstinstruktion både på email og din smartphone. Det kræver dog, at du ringer og booker en tid, så behandleren har tid til at undersøge dig og sætte et godt program sammen til dig.

Få personlig instruktion i øvelser, som præcist adresserer dine behov, ved at booke en tid hos en behandler, som har erfaring i at instruere i øvelserne. Her kan du også få flere øvelser som støtter om lige netop dine udfordringer med holdning m.m., og øvelserne kan gives med video og tekstinstruktion både på email og din Iphone. Det kræver dog, at du ringer og booker en tid, så behandleren har tid til at undersøge dig og sætte et godt program sammen til dig.

Ring for nærmere info på tlf. 33 15 00 66

Klik her for anbefalede behandlere

Book online eller ring til 33 15 00 66

Se vores priser her