velkommen

Træningshold på Mosedamgaard

Træningshold på Mosedamgaard i Værløse

I skønne omgivelser og med ro, harmoni og charme har Solar Plexus holdundervisninger i Salen på Mosedamgård . Solar Plexus tilbyder yogahold, rygtræning, undervisning for mænd (fortrinsvis), med lænde- og skulderskavanker.  Priser på holdene nederst på siden!

Mandag  17.00 – 18.30   Yoga v/Kristine
Tirsdag   16.00 – 17.15    Rygtræning og afspænding v/Trine Christiansen

Yoga

Mandag 17.00 -18.30 – Yoga m/Kristine

Føl dig let i krop og sind. Mærk hvordan roen sænker sig over dig med yoga på Mosedamgaard. Udgangspunkt i dét eleverne kommer med og programmet tilpasses, så det er godt for lige præcis jer, som er der. Underviser: Kristine.
Yogahold. Kom til gratis prøvetime en mandag kl. 17-18.30. Herefter har du mulighed for at gå en gang om ugen. Tilmelding SMS 26841085. 1. gang er gratis

Rygtræning og afspænding

Tirsdag 16.00 – 17.15 – Rygtræning og afspænding

Ryggen styrkes igennem koordinationstræning, bevægelighed, bevidsthed og enkel styrketræning. Vi integrerer læring via afspænding, og vil mærke smidighed og bevægelighed. Der arbejdes langsomt og roligt. Der lægges vægt på kropsbevidsthed, kropsoplevelse, styrke og holdningskorrektur. Øvelserne er kendte øvelser fra en kombination af styrkeøvelser, fysioterapeutisk genoptræning samt smidighedsøvelser fra yoga og afspændingspædagogik. Ud over at få en stærk kropsstamme, vil du mærke smidighed og bevægelighed forløse de gener, du mærkede, inden du gik i gang. Mental og kropslig refleksion sørger for at kropsbevidstheden og koncentration hele tiden bibeholdes i kroppen. Underviser: Trine Christiansen.
Kom til gratis prøvetime en tirsdag kl. 16-17.15. Tilmelding SMS 26841085, skriv hold, dag og tidpunkt. 1. gang er gratis

 

Sådan tilmelder du dig

Tilmelding SMS 26 84 10 85. Skriv hold, dag og tidpunkt.
Send en SMS til Trine 26 84 10 85
Mosedamgaard, Salen · Lejrvej 2 · 3500 Kirke Værløse
trine@solplex.dk

Priser på holdene

Priser pr. måned fra kr. 390,- eller køb et klippekort.
Kom når det passer dig, også på de andre hold.

10 klip 10 uger (bruges inden for 10 uger)          kr. 1.200,-
10 klip 26 uger (bruges inden for 26 uger)         kr.  1.600,-
Abonnement (minimum seks mdr.)  pr. mdr     kr.    390,-

MobilePay: 87569    Bankoverførsel: 7417 1019487

Køb af klippekort eller abonnement. Beløbet overføres på enten MobilePay eller ved bankoverførsel. Angiv navn, hold og dag.
Abonnementet er uopsigeligt de første 6 mdr. derefter en mdrs. varsel pr. den første i måneden. Ingen betaling juli.
Ubrugte klip refunderes ikke. Du kan frit komme på et af de andre hold, hvis du i en uge er forhindret i at komme på dit eget hold eller du vil ’klippe’ to gange i en uge.
Ferie og Helligdage: Træning foregår ikke på Helligdage. Ingen undervisning i uge 7 (vinterferie) 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32 (sommerferie) 42 (efterårsferie) og 52 (juleferie).

 

– og det kan vi lide og høre

 Min krop er meget stærkere og smidigere efter jeg er begyndt på ryghold.
Min ryg er heller ikke så smertefuld længere. Dagens træningsprogram indledes
med at Trine spørger os hvordan vi har det. Det tager hun så udgangspunkt i vores
træning, der dermed er aktuel for dagens form. Trine fortæller os levende om hvad
de forskellige øvelser gør for vores kroppe. Det er interessant for vi bliver bedre til
at passe på os selv. Trine laver gerne et træningsprogram, der passer til dig og dine
behov så du også kan træne i løbet af ugen. Det kan bare varmt anbefales.
Mvh Nina

 

   Jeg har dyrket en del Ashtanga yoga. Jeg er vild med Ashtanga yoga, fordi alle
bliver udfordret i en afslappet atmosfære. Holdende er små, og der gives en god individuel
hjælp og vejledning, så jeg kommer videre med min træning. Man kan mærke forskel fra
gang til gang, og det er fantastisk pludselig at stå i en stilling, som man aldrig havde troet,
man kunne klare. Mens man sveder løs, fortælles der interessante ting om yoga på en hyggelig,
rolig facon.
Den yoga, jeg har oplevet på Mosedamgaard, er hård træning med konstante skift mellem aktivitet
og ro. Undervejs glider man ind i en vidunderlig, afslappet tilstand med alle sanser vidt åbne. Det
er en kliché, at man kommer i kontakt med sig selv, men jeg synes, det er det, der sker. Efter den
guidede afspændingsøvelse til sidst oplever jeg mig selv som som vågen, frisk, klar, fredfyldt og
lykkelig. Det er en tilstand, jeg længes efter, når den forsvinder i stress og jag, men jeg ved, at jeg
når som helst kan genfinde den på yogamåtten. Venlig hilsen 
Pia V. Buholzer