Gode råd om sundhed i den kolde tid! Undgå forkølelser!
Opskriften på en anti-forkølelseskur og interview med Inger Parigyan, biopat, foredragsholder, kostvejleder, massør
Opskriften på anti-forkølelseskur:
1: Ved den første fornemmelse af irritation i halsen skal du begynde at gurgle hals en gang i timen i varmt saltvand: Cirka 1 tsk. salt til 1 dl. kogende og 1 dl. koldt vand – så salt og så varmt, som det stadig føles behageligt.
2: Mærker du tunghed i bihulerne kan man lave ‘neti’ – det indiske ord for næseskylning. Igen saltvand i kropstemperatur og med samme saltindhold som dit eget sekret (snot).
3: Er forkølelsen stadig på vej, så tag en inhalation: Lav en kraftig kamillete i en gryde eller en skål, og hold hovedet over den dampende skål med et håndklæde over i fem minutter, eller så længe teen stadig er varm. Du skal ikke stå over komfuret, bare sidde med den varme kamillete under håndklædet.
4: Og så nul sukker og mælkeprodukter: Sukker irriterer slimhinden i mund og svælg, så infektioner har nemmere ved at få fat, og sukker og mælkeprodukter danner sukker slim, som bakterier kan sidde fast i.
Endelig kan man komme ind til os og få en særlig kinesisk anti-forkølelse /anti-bihulebetændelse massage af nakke og ansigt. Kineserne har en særlig forkølelsesforebyggende behandling, som man endda kan give sig selv: en serie af akupunkturpunkter i nakken og ansigtet, som man masserer, det virker vældig forløsende.
Interview med Inger Parigyan
Solar Plexus: Inger, hvad er dine bedste råd for, hvordan vi kan undgå at blive syge her i den kolde tid?
Inger Parigyan: De sidste år er der kommet megen forskning, der viser, at søvn spiller en rigtig stor rolle for bevarelsen af vores gode helbred – faktisk regner man det for den vigtigste faktor, så søvn endda slår rygning, motion og sund kost, hvis man skal stille faktorerne op på en nummereret liste. Altså: Sørg for at få din gode nattesøvn! Det vil sige 7 – 8 timers søvn, helst allerede fra klokken 22, fordi kroppens ur har brug for at gå i gang med den fysiske regeneration lige netop fra klokken 22 – 02.
Det er ikke alternativ overtro, men videnskabelig påvist, at vores krop fungerer i cyklus’er og ikke har godt af, at vi gennem lang tid modarbejder disse cyklus’er. Et kendt fænomen er jetlag, som netop er kroppens ur, der skal omstille sig.
Herudover har man fundet ud af, at en vigtig faktor for at undgå infektioner, luftvejsinfektioner såvel som mave-tarmproblemer, er håndhygiejne! Altså: Vask hænder! Vask hænder, når du har været på toilettet, når du har været ude i det offentlige rum og rørt ved håndtag, gelændere, penge osv., og når du har delt tastatur og telefon med en kollega – for bare at give dig nogle eksempler på, hvor smitten kan have ventet på dig.
Og så kommer alle de andre faktorer: Sørg for frisk luft (ingen tobak), moderat motion og sund kost.
Solar Plexus: Sund kost – det er jo dit speciale?
Inger Parigyan: Det er rigtigt. Og der ER mange gode ting, der styrker os: Ingefær, hvidløg, timian, grønne grønsager, citrusfrugter osv. Men jeg er nødt til at sige, at endnu vigtigere end at få de gode, styrkende ting er det at undlade at overbelaste vores immunsystem og kroppen generelt!
Solar Plexus: Belaste kroppen – hvordan belaster vi den?
Inger Parigyan: Sukker, raffinerede madvarer, det vil sige de fine, hvide sager (hvidt mel, pasta, hvide ris), færdiglavet mad med tilsætningsstoffer, for meget protein, dårlige fedtstoffer – listen er lang. Fælles er, at disse ting påvirker kroppens pH balance uheldigt med en lang række lidelser til følge, udover de individuelle belastninger, som de giver kroppen.
Især sukker er den store synder i forhold til vores immunsystem: Sukker og C-vitamin bruger f.eks. samme transportsystem rundt i kroppen, så hvis der er masser af sukker ‘på toget’, kan C-vitamin blive hæmmet.
Solar Plexus: Kan man så ikke bare tage tilskud af C-vitamin?
Inger Parigyan: Det er en god ide, især i kombination med alle de andre ting f.eks. mineraler, vi har brug for. Men tilskuddene skal jo stadig transporteres ud i cellerne, så det løser ikke problemet. Det er altså bare sådan, at den ilde hørte sandhed er, at vi skal lade være med at fylde os med skidt, som kroppen bare skal på overarbejde dag og nat for at udskille eller stuve af vejen i vores binde- og fedtvæv…
Solar Plexus: Du giver også quick-fix af en forkølelse, er det ikke rigtigt?
Inger Parigyan: Det er faktisk rigtigt, når det er sagt, så kan man faktisk ‘fange’ en begyndende forkølelse og kurere sig selv, inden den bryder ud! Se opskriften øverst på siden 🙂
Hos Solar Plexus tilbyder vi en pakke med 4 kostvejledningssessioner, som skræddersyes til den enkelte.
Her får man både masser af information og hjælp til, hvordan man kommer ud af de dårlige vaner og afhængigheder, og man får inspiration til og mod på nye, sundere alternativer og hjælp til at finde nogle strategier, der virker for dig.
Dette er et individuelt forløb, der skræddersyes til dig.
Hos Solar Plexus kan du bestille tid ved at booke online eller ring 33 15 00 66
Se vores priser her!