velkommen

Hovedpine

Hovedpine & Migræne

Almindelig hovedpine kræver som regel ikke lægebehandling, men enkelte mennesker kan være så plagede af hovedpine, at det er relevant at få det undersøgt hos sin læge.

Hovedpine er et symptom på, at din krop er udsat for en belastning, som den ikke bryder sig om, og der kan være mange årsager hertil. Det er ikke ualmindeligt, at der kan være mere end én årsag til, at netop du får hovedpine.
Smerter og gener omkring vores hoved, nakke og langs rygsøjlen påvirker vores koncentrationsevne i så stor en grad, at vi følelsesmæssigt kan få svært ved at overskue helt simple hverdagsting.
En af årsagerne til dette er, at kroppens nervebaner sender smertesignaler til hjernen samtidig med, at det kræver en fokuseret og høj hjerneaktivitet for at kunne tænke, planlægge og udføre vores daglige aktiviteter.

Kendte årsager til spændingshovedpine, hovedpine og migræne:

  • Muskelspændinger: Muskelspændinger særligt i skulder- og nakkeområderne, f.eks. fra arbejdsstillinger, skærmarbejde, stress og den måde, vi bruger vores krop på i hverdagen kan give spændingshovedpine.
  • Stress: Hvis du er stresset, reagerer din krop ofte ved at spænde op i musklerne. Musklerne kan blive så anspændte, at de ikke vil slappe af, heller ikke når du sidder stille. En spændingstilstand kan blive så intens, at den trykker på nerver og kan give både kronisk hovepine og sitren/snurren/summen eller helt følelsesløse kropsdele. Hvor i din krop, du vil opleve symptomer på stress er meget individuelt.
  • Muskel- og ledskader: Fra sport, ulykker og fald m.m.
  • Piskesmæld: Navnet er en betegnelse for skader i og omkring nakkehvirvlen opstået af et hurtigt ryk med hovedet. Piskesmæld kan bl.a. også påvirke nervebanerne i dit ansigt, arme, fingre, ører og tænder.
  • Psykisk belastning: Psyken afspejler sig i kroppen. Du kan derfor gennem kropsbehandling opleve øget velvære og overskud, og for nogle kan massage have en terapeutisk virkning på deres sindstilstand.
  • Allergi, væskemangel og medicin kan også være årsag til hovedpine.

Behandlingsformer hos Solar Plexus der hjælper mod hovedpine:

Hos Solar Plexus afhjælper vi hovedpiner hver eneste dag, og langt de fleste oplever faktisk allerede efter første gang, de får behandling, at deres hovedpine forsvinder. Vælg den behandlingsform der interesserer dig mest, eller den du føler dig mest tryg med. Når vi føler os trygge, slapper vi mere af, og det er giver næring og ro til nervesystemet.

Migræne

Migræne er blandt de mest invaliderende lidelser; men heldigvis har massage vist sig at være overraskende effektivt mod migræne.

New Zealandske forskere gav 47 migrænikere enten massage eller en anden behandling (kontrolgruppen). Det viste sig, at de der fik massage fik det bedre, migrænemæssigt, end kontrolgruppen. Massagegruppen sov også bedre end kontrolgruppen og mente selv, at de var mindre stressede efter en ugentlig behandling med massage i 5 uger.
Kilde: S. P. Lawler og L. D. Cameron, 2006. A randomized, controlled trial of massage therapy as a treatment for migraine. Annals of Behavioral Medicine 32, 50-59.

Solar Plexus’ migrænebehandling

Migræne kan skyldes en sammenblanding af mange faktorer såsom hormoner, kost, spændingstilstande i kraniemuskulaturen og kranieknoglerne og muskelspændinger i nakke/skuldre (spændingshovedpine).

Zoneterapi og massage ved migræne

Vores erfaring er, at rigtig mange kroniske migræner er hormonelt betingede. Her er en kombination af dybdemassage i nakke, hovedbund og på kæberne og zoneterapi på hormonsystemet m.m. ofte rigtig virkningsfuldt.
Vi har oplevet akut migræne lette og forsvinde efter en times behandling. For at opnå ‘langtidsholdbar’ effekt kan en serie af behandlinger anbefales, således at man planlægger en behandling, der ligger i dagene op til det tidspunkt, hvor der hyppigt kommer anfald (eksempelvis et par dage før ægløsning eller menstruation).

Kranio-sakral terapi ved migræne

Andre migræneformer kommer af spændingstilstande mellem kranieknoglerne. Det kan enten være pga. muskelspændinger, slag, fald eller lignende. Her er det KST, der skal sættes ind med.


Medarbejdere i balance er gode og produktive medarbejdere

Få et uforpligtende tilbud ved at skrive til firmamassage@solplex.dk eller ringe til receptionen på telefon 00 45 33 15 00 66.