Japansk lifting virker afspændende på ansigtets mange muskler og giver huden fornyet glød og vitalitet. Udover en skøn følelse af velvære oplever mange også større ro og lethed i hverdagen.
I København:
Japansk lifting er en eksklusiv og 100% naturlig ansigtsbehandling, der kombinerer ansigtsmassage, akupressur og stimulerende teknikker. Behandlingen arbejder både med ansigtets muskler, blodcirkulation og kroppens energibaner, hvilket giver en dyb følelse af afslapning og velvære.
Stress, træthed og spændinger sætter sig ofte i ansigtet. Det kan vise sig som spændte kæber, tunge øjenomgivelser eller spændinger i nakke og hovedbund. Japansk lifting hjælper med at løsne spændingerne og giver ansigtet et mere afslappet og levende udtryk.
Behandlingen stimulerer hudens naturlige processer og kan være med til at forbedre hudens glød og spændstighed. Mange oplever samtidig en beroligede effekt på nervesystemet og en følelse af indre ro, der varer ved længe efter behandlingen.
Ved et behandlingsforløb kan Japansk lifting desuden hjælpe med at reducere synlige spændinger og træthedstegn i ansigtet samt give huden et mere frisk og harmonisk udtryk.
Velvære og afslapning er en stor del af oplevelsen ved Japansk lifting – et roligt frirum med nærvær, forkælelse og fornyet energi til både krop og sind.