velkommen

Bæredygtig og miljøbevidst

Solar Plexus bliver mere bæredygtig
og mere miljøbevidst

Bæredygtighed handler om, hvordan vi kan passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde vi lever på. Bæredygtighed handler om at give jorden videre til næste generation i lige så god stand, som vi overtog den, og gerne bedre.

Vi er godt i gang med at gøre Solar Plexus til en mere bæredygtig og miljøvenlig virksomhed og ønsker at være med til den store grønne bøjle og have god samvittighed over for vores jord, naturen, dyrene på jorden og hinanden.

Solar Plexus miljømål inden år 2030. Disse eksempler er en del af en større strategi, der er godt igang med at blive implementeret i Solar Plexus. 

  • Co2 neutrale klinikker
  • Kønsligestilling 
  • Kulturelt omfavnende virksomhed

 

Mere fokus på bæredygtighed

Solar Plexus ønsker at være en bæredygtig virksomhed. Ikke kun for at forholde sig til den stigende efterspørgsel fra kunder og opfylde de skærpede lovkrav, men også fordi vi mener det er det ansvar vi har. Vi skal passe på vores jord og det samfund vi lever i.

Vi arbejder med miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd. Vi tror på at en bæredygtig omstilling er med til at minimere risici for negativ indvirkning på mennesker, miljø, samfund og moder jord. Vi bidrager f.eks. til den bæredygtige omstilling ved at sænke vores klimaaftryk, øge brugen af genanvendte materialer og ikke bruge miljøskadelige stoffer i vores produkter.

 

Vi vælger vores leverandører med omhu

Ved at vælge bæredygtige og miljøbevidste leverandører, lige fra dem der leverer vores miljømærkede linned, til at vælge de leverandører der benytter genanvendelig indpakning og tilbyder bæredygtige og miljøvenlige produkter. Vi betaler ekstra miljøafgifter når vi får fragtet massageolie for at få leveret på den mindst miljøbelastende måde. Andre eksempler: Vi sælger udelukkende 100% natur produkter i vores plejeprodukter. Vores Yogamåtter er PVC fri og kan forgå i naturen. Vi køber så vidt muligt og ofte hovedsageligt økologisk og bæredygtig, vegansk og miljøvenligt, Svanekmærket og grønne rengøringsmidler.

 

Venlig hilsen

Trine Christiansen
Grundlægger og indehaver af Solar Plexus
Afspændingspædagog, Underviser, Foredragsholder,
og Fysiurgisk massør