velkommen

Bider tænder

Bider tænder

Når tænderne presses mod hinanden, spændes kæberne, og dette kan føre til spændte kæber. På grund af dette tandpres kan det føles som, at underkæben (ved tandpresset) bevæger sig uden føde imellem tænderne.

Det er også kendt som bruksisme i fagsprog, og det kan enten ske i søvne eller ved anspændte situationer i vågen tilstand, som oftest vil det opleves som tandpres. Ofte bliver man først opmærksom på bruksisme ved tand- eller kæbeproblemer. Bruksisme er meget almindeligt, og man antager at 10- 30% af alle voksne skærer tænder eller bider tænderne hårdt sammen, og over halvdelen gør det i søvne.

Tandskæren og hårdt sammenbid kan være skyld i en lang række smertefulde symptomer, og mange gange kan kroniske smerter være årsagen.

Bruksisme kan opleves ved:

  • Dårlig nattesøvn
  • Smertefulde/anspændte eller ømme kæber
  • Ømfindtlige og følsomme tænder
  • Stiv i nakken (skærer du tænder, imens du sover om natten, opleves dette symptom særligt, når du vågner)
  • Stiv skulder
  • Spændingshovedpine
  • Migræne
  • Slidte tyggeflader, skærekanter på tænderne (kontakt din tandlæge, hvis smertelige gener også er tilfældet)
  • Mærker i kindslimhinden af kindbidning (kontakt din tandlæge, hvis smertelige gener også er tilfældet)
  • Ondt i andre steder af kroppen
  • Stress

Behandling og udsigt til bedring:

Fysioterapi, kranio-sakral terapi, akupunktur, psykomotorisk terapeutisk behandling m.v. tager udgangspunkt i afspænding, når det kommer til bruksisme. Oftest skyldes dette symptom stress, og her er afspændende behandlinger særlig gode.

Så skal kilden findes, er Solar Plexus’ behandlere klædt på til at hjælpe dig med at finde en sammenhæng og komme til bunds i, hvad din bruksisme skyldes.

Råd og vejledning

Hvis du kan genkende dette symptom, kan du følge vores øvelsesinstruktion over en kort periode på egen hånd. Forsvinder smerterne og ubehaget ikke, skal du søge behandling og instruktion i øvelserne hos en professionel behandler eller evt. gå til egen læge for at få udredt dit symptom.

Øvelser til bider tænder

Afspænding af kæbe og tunge er et godt sted at starte for at lette på de akutte smerter.

Sæt god tid af til dine øvelser og gør dig umage med at få ro, især roligt åndedræt, i øvelserne. Slip underkæben, og lad den hænge her. Bevæg kæben fra side til side 10-20 gange, frem og tilbage 10-20 gange. Stræk kæben ved at gabe så højt op, du kan, og lad kæben glide blidt tilbage i afspændt stilling (munden let åben). Stræk evt. tungen så langt ud, du kan, ved det åbne gab. Støt evt. på kæbeleddet med et blidt tryk fra fingrene ved bevægelserne/øvelserne. Slip trykket ved afspændt tilstand. Udfør 3-4 gange dagligt, til kæbesmerterne er væk. Forsvinder de ikke efter 2 mdr. kontakt da én af vore kompetente behandlere, for en evt. udredning, eller kontakt egen læge.

Skyldes bruksismen stress, er det vigtigt at få professionel hjælp af bl.a. vores behandlere, eller gå på opdagelse på nettet, eller biblioteket til hvordan du kan komme ned i tempo og få mere ro i kroppen og afspændthed ind i din hverdag.

Gør jeg øvelsen rigtigt?

Få personlig instruktion i øvelser, som præcist adresserer dine behov, ved at booke en tid hos en behandler, som har erfaring i at instruere i øvelserne. Her kan du også få flere øvelser som støtter om lige netop dine udfordringer med holdning m.m., og øvelserne kan gives med video og tekstinstruktion både på email og din smartphone. Det kræver dog, at du ringer og booker en tid, så behandleren har tid til at undersøge dig og sætte et godt program sammen til dig.

Ring for nærmere info eller book tid på tlf. 33 15 00 66

Book online nu | Solar Plexus

Se vores priser her