Hold i nakken
Har du hold i nakken, så er du ikke alene. Rigtig mange mennesker får hver dag hold i nakken. Det kan skyldes mange forskellige ting: Dårlig holdning, træk, kulde, forkert sovestilling, manglende vitaminer og mineraler. Men en ting er sikkert: Det er bestemt ikke rart.
Nogle gange kan det være så smertefuldt, at sveden kan pible frem på panden. I andre tilfælde er det mindre smertefuldt, men dog stadig forbundet med en masse ubehag.
Tilstanden er kendetegnet ved smerter i nakke og skuldre, hvor nakken er låst i en skæv stilling.
Den typiske årsag, vi hører i Solar Plexus, er at man vågner om morgenen med stiv, smertefuld nakke efter at have ligget med hovedet i en skæv stilling om natten. I nogle tilfælde kan tilstanden opstå efter forstrækning i forbindelse med fysisk aktivitet eller ved en nakkeskade. Børn kan også have hold i nakken, og vi ser en del børn komme med låsninger, som løsnes ganske hurtigt.
Behandling og udsigt til bedring
Årsagerne til problemerne er ikke altid kendte. Man mener, at det i nogle tilfælde skyldes en bukning af den skive, som ligger mellem halshvirvlerne. Det kan også være en slags krampetilstand, eller en låsning af musklerne i nakken. Og heldigvis kan det løsnes med manuelle behandlingsgreb i nakken på ganske kort tid. Ofte ser vi bedring efter bare en enkelt behandling eller to, hvorefter vi anbefaler at følge op med forebyggende behandling.
Teorien fra kinesisk medicin er, at blære-/nyreenergien er lav om vinteren, og disse meridianer har punkter, der går op i nakken og forårsager problemerne. Derfor har vi også stor succes med at behandle symptomerne med akupunktur, shiatsu og zoneterapi.
Som udgangspunkt vil vi altid starte med en massagebehandling/manuel behandling af nakken med tryk i vævet med fingrene. Nogle af behandlingsformerne er dybere end andre, og alle vores behandlere kan gå ind og afspænde/afslappe nakkemuskulaturen med en grundig massagebehandling, både før og når skaden er sket.
Råd og vejledning
Hvis du kan genkende dette symptom, kan du følge vores øvelsesinstruktion over en kort periode på egen hånd. Forsvinder smerterne og ubehaget ikke, skal du søge behandling og instruktion i øvelserne hos en professionel behandler eller evt. gå til egen læge for at få udredt dit symptom.
Øvelser til hold i nakken
Nakkestræk
Formål: Løsne hold i nakken
Udgangsstilling: Stående
OBS: Bevæg kun nakken i de positioner, hvor det føles rart. Stræk ikke der, hvor holdet sidder. Dette vil blot øge nakkeholdet. Forsøg i stedet langsomt at øge bevægeligheden ved at nærme dig de positioner, hvor det er svært at bevæge sig hen til.
Øvelse: Placér den ene hånd på hovedet, og lad det hænge ned mod skulderen. Derefter drejes hovedet lidt mod denne skulder. Træk forsigtig ned mod brystet, således at det strækker i nakken på modsat side. Sørg for at sænke den modsatte skulder. Hold stillingen 30 sek. Gentag til den anden side.
Gør jeg øvelsen rigtigt?
Få personlig instruktion i øvelser, som præcist adresserer dine behov ved at booke en tid hos en behandler, som har erfaring i at instruere i øvelserne. Her kan du også få flere øvelser som støtter om lige netop dine udfordringer med holdning m.m., og øvelserne kan gives med video og tekstinstruktion både på email og din smartphone. Det kræver dog, at du ringer og booker en tid, så behandleren har tid til at undersøge dig og sætte et godt program sammen til dig.
Ring for nærmere info eller book tid på tlf. 33 15 00 66
Se vores priser her
Medarbejdere i balance er gode og produktive medarbejdere
Få et uforpligtende tilbud ved at skrive til firmamassage@solplex.dk eller ringe til receptionen på telefon 00 45 33 15 00 66.