velkommen

Stress og massage

Stress og Massage

Interview med Solar Plexus behandler Inger Parigyan

SP: Hvorfor er massage godt mod stress?

Inger: Når man har virkelig meget om ørerne, eller når det, der forventes af en overstiger ens kapacitet, kan det være nærmest fysisk ubehageligt at slappe af, for ikke at sige at det kan være tæt på umuligt bare lige at finde ’sluk-knappen’.

Her gør massagen det, at den får opmærksomheden til at være på ens egen krop, mens den dygtige massør med den helt rigtige dybde i tryk og strøg får kroppen til at udskille velværehormoner i stedet for stresshormoner. Vores krop er jo altid lige her og nu, så når man er opmærksom på sin krop, er man samtidig ikke ’oppe i hovedet’, og tankerne får mindre og mindre opmærksomhed. Det er altså en fortrinlig hjælp til at komme fra de helt høje nagler og laaangt ned i gear. Fra 100 til nul på meget få minutter.

SP: Kan massagen også forebygge stress?

Inger: Helt klart. Udover at behandle smerter og spændinger er massage jo også en måde at øge kropsbevidstheden på, så vi undgår at overbelaste kroppen eller kommer til at overhøre signaler om, at et sted ikke har det særlig godt. Med den øgede kropsbevidsthed kommer et større nærvær, en øget fornemmelse for sig selv, dermed en øget selvrespekt. Og det er medicinen mod at blive stresset. Når man ved, langt ind i alle celler, at ’jeg er lige her, og jeg gør, hvad jeg kan, og det er godt (nok)’, så bider stress ikke så let på.

SP: Og hvad så, når man allerede har fået hovedpine eller ondt i skuldrene af alt det, man skal nå og klare?

Inger: Så er det jo bare med at komme her ind til os! – Eller måske endnu bedre, om muligt, at få os til at komme ud på arbejdspladsen, måske er der flere, der trænger til god behandling!