Musearm
En musearm er en skade, der typisk er opstået på grund af ensidigt gentagede belastninger og opstår som regel i forbindelse med meget computerarbejde. Deraf navnet musearm.
Det gentagne slid medfører til sidst kroniske problemer i armen, men vi har gode erfaringer med at behandle og afhjælpe musearm hos Solar Plexus.
Smerterne kan opstå i både nakke, skulder, overarm, albue, underarm, håndled og fingre, og smerterne kan opstå på samme tid eller uafhængigt af hinanden.
Følgende symptomer kan bl.a. være tegn på musearm:
-
Smerter eller stivhed i skulder, albue eller håndled
-
En stikkende eller sovende fornemmelse
-
Træthedsfornemmelse i hånd eller arm
-
Ømhed, der viser sig ved berøring af håndled eller arm
Behandling og udsigt til bedring:
Da en musearm er kendetegnet ved stram eller overbelastet muskulatur, vil dybdemassage og triggerpunktsbehandling være en god ide, da disse former for massage/behandling går dybt i muskulaturen og afspænder musklen. Derudover kan akupunktur også være en mulighed.
Råd og vejledning
Ergonomi
Det er vigtigt at sidde rigtigt, når man arbejder, og det er især vigtigt, hvis man har symptomer på musearm, da en korrekt siddestilling kan være en afhjælpende faktor. Vi har mulighed for at sende en behandler ud til dig eller jer, der kan hjælpe med ergonomien på arbejdspladsen.
Her er en liste over ting, du selv har indvirkning på:
-
Brug en mus, som sidder på tastaturet lige foran dig. Derved slipper du for at bevæge armen, når du skal bruge musen (rollermouse).
-
Hvil altid underarmene på skrivebordet, så håndleddet ikke skal bære armens vægt.
-
Indstil skærmens højde, så du kan sidde med rank ryg og nakke, og dine øjne kan kigge afslappet, let skråt nedad på skærmen.
-
Hvis du har et hæve-/sænke-bord, så brug det!





