Vælg mellem følgende massageformer:
Afspændende massage
En behagelig og rolig massage, der appellerer til kroppens selvhelbredende evner og virker afslappende på krop og sind.
Det anbefales til muskeltraumer eller til muskler, der har brug for rolig afspænding. I massagen bliver der brugt olie.
Ansigt, nakke & hovedbund
De mimiske muskler reagerer på vores sindstilstand, så en ansigtsmassage vil give dit humør og din grundstemning en kærlig omgang.
Ansigts- og nakkemassage med vores lækre kokos ansigtsmassagebalsam giver – ud over en himmelsk duft og velvære – også afspænding og lethed til atter at møde hverdagen.
Aromaterapi
Solar Plexus har et stort udvalg af æteriske olier, som vi sammensætter til netop dig og din problematik. Olierne arbejder sig gennem huden og når det mål, du ønsker i din behandling. Aromaterapimassage kan også benyttes som lækker velvære med de æteriske oliedufte, du ønsker at blive masseret med.
OBS: Ikke egnet til gravide og ammende personer. Not yet suitable for pregnant or breastfeeding persons.
Bindevævsmassage
Bindevævsmassage er en speciel form for massage, der løsner op for spændinger og affaldsstoffer både i og omkring bindevæv, muskler og led.
Udover at lindre muskelsmerter, samt hjælper dig af med affaldsstofferne i bindevævet, så hjælper bindevævsmassage også på vægttab.
Med bindevævsmassage øger du blodcirkulationen, som gør at du kan performe bedre.
Dybdemassage
Velegnet til smertelindring og behandling af muskelspændinger overalt i kroppen.
I en dybdemassage arbejdes der på grænsen af smertetærsklen, og åndedrættet spiller en væsentlig rolle.
Hvis du ønsker at få arbejdet hele kroppen igennem, anbefaler vi behandling på mindst 1 time.
Fysiurgisk massage
Fysiurgisk massage tager udgangspunkt i den vestlige lægevidenskabs lære om anatomi, fysiologi og sygdomslære. Solar Plexus’ Fysiurgisk massage begynder med en opvarmning af bindevævet, hvorefter vi arbejder os dybere ned i muskulaturen. Massagen er velegnet til muskelspændinger samt til skader og gener af kompliceret karakter.
Gravidmassage
Solar Plexus gravidmassage kan afhjælpe fysiske gener, du kan opleve under en graviditet. Det er muligt at modtage behandling under hele graviditeten, men massage er specielt gavnligt i de sidste måneder inden fødslen, hvor kroppen er ekstra belastet.
Healing
Solar Plexus tilbyder flere forskellige slags healing. Vores massører er uddannede i f.eks. Reiki healing, lydhealing og healingmassage. – og hvad er så forskellen? Og hvad skal du vælge?
Du kan læse mere om vores healing, og vælge den behandling der passer bedst til dig og din holdning, ved at klikke her.
Organmassage
Organmassage er en blid og dybdegående massage, hvor spændinger i maveregionen frigøres.
Organmassage stimulerer kroppens selvhelbredelse ved en øget cirkulation og udrensning, en bedre fordøjelse og et friere åndedræt. Fysiske spændinger løsnes og fastlåste følelser og stresstilstande kan frigives.
Shiatsu
Shiatsu massage er en traditionel japansk behandlingsteknik med rødder i orientalsk medicinsk filosofi.
Shiatsubehandleren anvender fingertryk, hænder, albuer og knæ. Det er en meget behagelig behandling, der i et roligt tempo skaber jordforbindelse og giver balance i kroppen. Shiatsu er også fantastisk til at skabe følelsen af ‘flow’ og livsenergi i hele kroppen.
Tui Na
Tui Na er dybdegående og løsner spændinger i kroppens indre organer, muskler og led. Den er meget effektiv til idrætsskader og muskelspændinger i forbindelse med høj fysisk aktivitet. Der arbejdes ud fra lægevidenskabens anatomi såvel som meridianlæren, der kendes fra akupunktur. Behandleren veksler mellem blide og faste håndgreb, albuer samt vuggende bevægelser, og behandlingen genetablerer energi, mobilitet og bevægelighed i kroppen.
Momsfritagede behandlinger ved massage
Hos Solar Plexus er dine behandlinger allerede fritaget for moms, fordi vi arbejder med at fremme folkesundheden. Vi har kompetence indenfor mange forskellige behandlingsmetoder, der kan afhjælpe fx gener, skader og sygdomme i bevægeapparatet og forebygge forværring og tilbagefald.Men vi tilbyder også deciderede velværebehandlinger, der giver rum for optimal nydelse og afstressning. Disse behandlinger vil som følge af SKATs regler være pålagt moms.
Medarbejdere i balance er gode og produktive medarbejdere
Få et uforpligtende tilbud ved at skrive til firmamassage@solplex.dk eller ringe til receptionen på telefon 33 15 00 66















