velkommen

Aschena Sophia Larsen

Aschena Sophia Larsen

Psykomotorisk terapeut, fysiurgisk massør, åndedrætstræning, Nia White Belt- og Nia 5 Stages instruktør

Tilbyder

• Massage: Afspændings-, velvære-, fysiurgisk -, par-, gravid- og dybdemassage.
• Psykomotorisk behandling / afspænding.
• Personlig træning: Åndedrætstræning
• Instruktioner i relevante øvelser som adresserer dine problemer: Fx afspændings-, stræk-, styrke-, mobiliserings- eller åndedrætsøvelser, tilbydes efter behov og ønske i forbindelse med alle behandlinger.
• Luksus Wellness behandlinger.

Uddannelse:

• 2011: Nia 5 Stages, diplomkursus , v. Nia founder Debbie Rosas
• 2010: Åndedrætstræning, Den Intelligente Krop v. fysioterapeut Lotte Paarup
• 2009: Nia White Belt, diplomkursus, v. Nia Teacher Trainer Ann Christiansen
• 2009: Professionsbachelor i Afspænding og Psykomotorik, UCC – Skolen for Psykomotorik, Sorgenfri
• 2002: Fysiurgisk massør, Massageskolen, Kbh. N ved Gunna Højgaard

Personlig tilgang

Mit ønske for dig og din krop er, at du rejser dig fra briksen med en ny fornemmelse af mere liv og frihed i kroppen og større bevægelighed. Jeg er altid meget lydhør overfor dine ønsker og forventninger. Under behandlingen er jeg i konstant kommunikation med din krop, så jeg kan finde frem til akkurat den måde at udføre massagen på, som netop din krop responderer på, så du mest effektivt spænder af og giver efter – dét er nemlig meget forskelligt fra person til person! Jeg mærker på min egen krop, at konsekvensen af muskelspændinger og ømhed altid er tab af kraft og energi. Når jeg selv har fået massage og afspænding af mine kolleger, kan jeg tydeligt mærke, at jeg er meget stærkere: arbejdet flyder meget lettere og mere ubesværet og jeg er mere frisk og energisk. Det er utroligt, så meget energi kroppen bruger på at “holde en spænding”.
Psykomotorisk behandling og åndedrætstræning (hver især eller i kombination) er meget velegnet i tilfælde med: Stress, angst, søvnbesvær, anspændthed og smerter i ryg og hele overkroppen generelt. Massage er velegnet i tilfælde med spændinger, ømhed, smerter, stivhed i muskler og led. I forbindelse med hovedpiner, stivheder/hold i ryggen eller nakken, ondt i lænden er begge former for behandling velegnet og ofte vil jeg blande teknikkerne, alt efter hvad der virker bedst på din krop.
Læs mere om Afspænding her